Om kampagnen

Kampagnen BadeBallade er udarbejdet af Rådet for Større Badesikkerhed.

Hvert år sker drukneulykker i Danmark. Igennem de sidste 10 år tæller dette antal op mod 700. Det er ofte ældre mennesker eller børn som er ofre for disse ulykker. Der er igennem de sidste mange år blevet lavet flere tv-kampagner der er målrettet de voksne. En sådan tv-kampagne har vist sig, ikke at have samme effekt på børn. Derfor skal der findes en anden metode at nå børnene på.

Igennem denne kampagne, som er målrettet børn, kan man forhåbentlig nedbringe antallet af drukneulykker. Det handler i stor grad om at give børnene viden der sætter sig fast, så de både ved hvordan de skal handle hvis de selv er i fare men også hvis det er andre.

Målet med spillene er at de både skal underholde og samtidig lære børnene vigtige elementer omkring badesikkerhed. Håbet er i høj grad at folkeskoler, og især klasselærere vil tage projektet til sig, og formidle det ud i klasserne. Netop derfor er der også udarbejdet materiale der kan passe på temadage og bruges i undervisningen.

Det er Rådet for Større Badesikkerhed der har søgt finansiering til projektet. Det har det fået igennem Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler. Spillene er produceret af Århus virksomheden mouseketeers.

I menuen til venstre kan du læse mere om både Rådet for Større Badesikkerhed og mouseketeers.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Baderåd nr. 4

"Gå kun ud til navlen"

se flere baderåd